23948sdkhjf

Sjælsø sælger retailprojekter til for 100 mio. kr.

Sjælsø Gruppen har indgået aftale med Investea om salg af to retailprojekter i Svendborg for i alt ca. kr. 100 mio. Projekterne overtages af køber i løbet af 1. halvår 2008.
Sjælsø Gruppen sælger IDEmøbler og Silvan i Svendborg til Investea for godt 100 mio. kr.

IDEmøbler - Svendborg
Med en attraktiv beliggenhed direkte overfor Svendborg Storcenter opføres en ny og moderne boligbutik til IDEmøbler på ca. 5.000 m2. Lejeaftalen er indgået med Gera Møbler, der er lokal franchisetager til IDEmøbler. IDEmøbler er Danmarks største boligkæde indenfor møbler, brugskunst, belysning m.m., og består af mere end 30 boligbutikker fordelt i hele Danmark.

SILVAN i Svendborg
I det nyetablerede detailhandelsområde ved Ole Rømers Vej opføres en ny SILVAN på ca. 3.000 m2 med tilhørende udearealer mv. SILVAN er én af Danmarks største gør-det-selv kæder med ca. 40 butikker i Danmark. SILVAN er en del af DT Group A/S, der er én af Nordens førende forhandlere og distributører af byggematerialer til såvel professionelle som gør-det-selv markedet.

God aktivitet på retailmarkedet
Sjælsø Gruppen kan fortsat konstatere en betydelig aktivitet på retailmarkedet i alle de nordiske lande og Polen.
Sjælsø Gruppen har derfor stor fokus på gennemførelse af projekterne i selskabets pipeline. Forhandlinger med lejere og investorer vedrørende flere igangværende projekter pågår, og Sjælsø Gruppen forventer at kunne gennemføre og sælge flere retailprojekter i indeværende år.

Resultatforventninger fastholdes
Aftalen med Investea understøtter Sjælsø Gruppens tidligere udmeldte resultatforventninger. Der forventes således fortsat et resultat før skat for 2007 på kr. 800-900 mio. og et højt aktivitetsniveau i 2008.

Kilde: Sjælsø Gruppen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14