23948sdkhjf

Sadolin med succes i Uganda

Sadolin Uganda har haft succes med at fokusere på en befolkning, der langsomt bliver rigere. Omsætningen for Sadolin Uganda er i løbet af de sidste tre år steget med 30%.
Uganderne flytter fra hytter til huse. Det har Sadolin forstået at udnytte således, at omsætningen i løbet af de seneste tre år er steget med 30%.

- Der bliver bygget mange nye huse, og i takt med at folk får råd, vil de male og vedligeholde deres huse. Så snart
folk får flere penge, bruger de dem på deres bolig, siger adm. direktør Chris Nugent for Sadolin Uganda Ltd.

Malingen, der sælges på det ugandiske marked er stort set den samme som den, der sælges i Danmark. En tredjedel af den maling, der produceres og sælges, har samme standard som europæisk maling. Men produktionen er billigere, og dermed er produktet også billigere end i Europa.

Sadolin dækker 45% af det ugandiske marked for maling og er også blevet meget kendt i Tanzania og Kenya. Blandt andet ved hjælp af en storstilet reklamekampagne.

Sadolin Uganda Ltd. får opskrifter og bistand fra Sadolin i Danmark mod betaling af en årlig licens, der reguleres løbende.

Sidste år betalte Sadolin Uganda Ltd. 1,25 mio. kr. ud af et resultat før skat på 20,5 mio. kr.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094