23948sdkhjf

Pihl bygger underjordiske p-anlæg i København

Danmarks næststørste entreprenør, E. Pihl & Søn A.S., har netop skrevet kontrakt på opførelse af tre fuldautomatiske p-anlæg til 273 millioner kroner for Københavns Kommune med plads til i alt 840 biler på henholdsvis Nørrebro, Amager og Islands Brygge i København.
De tre parkeringsanlæg opføres i totalentreprise af Pihl, mens det tyske firma, Westfalia, skal levere og installere de elevatorsystemer, som automatisk skal bringe bilerne på plads i anlægget under jorden og hente dem frem igen. I gadeplan vil man derfor kun kunne se de lette bygninger, som skal rumme de bilelevatorer bilisterne skal benytte ved parkering i anlæggene.

Det største af de tre p-anlæg med fire elevatorer og plads til 408 biler kommer til at ligge under et grønt areal i Leifsgade på Islands Brygge, mens det næststørste med plads til 268 biler og tre elevatorer skal ligge i Under Elmene på et areal, hvor der i dag er dækningsgrave. Anlægget på Nørrebro med plads til 164 biler opføres på Nørre Allé ud for Skt. Johannes Kirke. Dette anlæg får to elevatorer.

Før, under og efter byggeriet
Selve byggeriet af de tre anlæg påbegyndes i februar og april måned 2008. Forinden skal Københavns Kommune omlægge ledninger i de berørte områder. Opførelsen af p-anlæggene i Under Elmene og på Nørre Allé er færdige ved udgangen af 2009, mens anlægget i Leifsgade afsluttes i foråret 2010.

-I Pihl er vi glade for at få mulighed for at være med til at forbedre hovedstadens parkeringsforhold, og vi vil sammen med Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning gøre alt hvad vi kan for at begrænse generne i de boligområder, hvor vi skal grave og bygge de underjordiske bygværker, udtaler projektdirektør Per Semmling fra E. Pihl & Søn A.S., der har stor erfaring med større anlægsprojekter fra en lang række byggerier og anlæg, såsom den Københavnske metro og senest Malmø City Tunnel.

– Men vi håber naturligvis på, at beboerne vil bære over med os og vise forståelse for, at vi ikke kan undgå at støje og støve i byggeperioden i forbindelse med etablering af de 10-15 meter dybe bygværker.

Under byggeriet vil Københavns Kommune søge at etablere midlertidige p-pladser til erstatning for de p-pladser, som inddrages i byggeperioden, ligesom kommunen vil inddrage beboerne i planlægningen af indretning af byrummene, når de mange biler i 2009 og 2010 kan sendes med elevator ned under jorden.

Kilde: E. Pihl & Søn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088