23948sdkhjf

Consolis med købstilbud til Spæncom

Consolis Gruppen har indgået aftaler med fem aktionærer, der tilsammen ejer over 90% af såvel den samlede aktiekapital som stemmerettighederne i Spæncom. Aftalerne sikrer, at Consolis efter gennemførelsen af et offentligt frivilligt købstilbud vil eje minimum 50,01% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Spæncom.
Consolis Gruppen har indgået aftaler med fem aktionærer, der tilsammen ejer over 90% af såvel den samlede aktiekapital som stemmerettighederne i Spæncom A/S. Aftalerne sikrer, at Consolis efter gennemførelsen af et offentligt frivilligt købstilbud (fremsat af Consolis Danmark A/S) vil eje minimum 50,01% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Spæncom A/S. Såvel A-aktionærerne som B-aktionærerne i Spæncom vil blive tilbudt 1.215 kr. kontant per aktie.

For nærmere oplysninger om det frivillige offentlige købstilbud henvises til de i dag af Consolis og Spæncom A/S tidligere offentliggjorte meddelelser via OMX Nordic Exchange København.

Spæncom, der er den førende leverandør af præfabrikerede betonelementer i Danmark, råder over fire danske produktionsenheder samt en enhed syd for Berlin i Tyskland. I regnskabsåret 2006/07 opnåede Spæncom, der har 750 ansatte, en omsætning på 805 millioner kr.

Frederik Ipsen, Bestyrelsesformand i Spæncom A/S forklarer:

- Spæncom har været kontrolleret af familien Ipsen siden grundlæggelsen i 1947. Vi er meget glade for at overdrage et stærkt selskab med en unik markedsposition i Danmark og med uændret ledelse til en af Europas førende spillere i denne industri. Tilbuddet fra Consolis var det bedste tilbud vi modtog fra et antal interesserede købere og resultatet af en grundig salgsproces, gennemført med assistance fra investeringsrådgivere. Tilbuddet til minoritetsaktionærerne er identisk med det tilbud, der er afgivet til storaktionærerne, så alle aktionærer får samme vilkår.

Peter Assam, Spæncoms CEO udtaler:

- Vi bliver en del af en stor europæisk enhed med muligheder for at samarbejde med vores nye søsterselskaber og sammen forbedre vores danske enheder yderligere til gavn for vores kunder og medarbejdere. Med hensyn til organisation og finansieringsstruktur forsætter vi som en uafhængig enhed.

Consolis er en førende europæisk producent af præfabrikerede beton-produkter, og leverer omfattende løsninger til såvel byggeri som infrastruktur-projekter. Selskaberne i Consolis Gruppen råder over 130 fabrikker i 20 lande og har en førende position på disse markeder. I 2006 havde Consolis en omsætning på 1,3 mia. euro og ca. 9.000 medarbejdere.

Købet af Spæncom er for Consolis et naturligt ekspansionsskridt i den nordiske region, hvor Gruppen allerede indtager en førende position i Finland, Sverige og Norge.

- Spæncom har længe været en opkøbskandidat for vores gruppe, siger Philippe Milliet, Consolis’ CEO & President.

- Vi er meget glade for, at vi i dag har indgået aftaler med Spæncoms storaktionærer. Vi tror på, at vores fire nordiske selskaber vil profitere af hinandens tekniske kunnen og markedskendskab, og derudover vil Spæncom også kunne nyde godt af den brede vifte af beton-produkter, som fremstilles i alle Consolis Gruppens enheder.

- Vi har også sikret, at alle minoritetsaktionærer får mulighed for at sælge eller – efter eget ønske – fortsætte som aktionærer i Spæncom A/S, fastslår Philippe Milliet.

Endelig gennemførelse af købstransaktionen er betinget af godkendelse fra relevante myndigheder.

Kilde: Spæncom - www.spaencom.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094