2,8 mio. kr. i efterbetaling til polakker
27 polske bygningsarbejdere har fået anerkendt og udbetalt et lønkrav på 2,8 mio. kr., efter det firma, de havde været ansat ved, gik konkurs.
De polske arbejdere var i første halvdel af 2007 ansat hos byggefirmaet Bo Bedre ved et støtteboligbyggeri i Helsinge. Arbejdsgiveren overholdt ikke Dansk Byggeri's overenskomst, og efter et mæglinsmøde i juli fik polakkerne fyresedlen. Firmaet begærede sig straks konkurs i forsøget på at løbe fra tilgodehavender og tre ugers løn. Polakkerne meldte sig ind i en dansk fagforening, der gik ind i sagen.
I fredags blev de mange penge således udbetalt til polakkerne fra Lønmodtagernes Garantifond.
Ud over et løntilgodehavende drejede det sig også om feriepenge, søn- og helligdagsbetaling samt pensionsbidrag.
Kilde: EpN