Vikarbureauer i Dansk Byggeri
Dansk Byggeri har stiftet en interessegruppe for vikarbureauer. Formålet er af skabe et fælles samlingssted for vikarbureauer, der tilbyder arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen.
Interessegruppen ”Vikarbureauer i Dansk Byggeri” ønsker at højne standarden for virksomheder, der driver vikarbureau inden for bygge- og anlægsbranchen.
- Der er desværre eksempler på vikarbureauer, som bestemt ikke har levet op til de forventninger, som både virksomheder og vikarer kan være tjent med. Med dannelse af interessegruppen ”Vikarbureauer i Dansk Byggeri” ønsker medlemmerne af gruppen at få skildt fårene fra bukkene. Der er således tale om seriøse vikarbureauer inden for bygge- og anlægsbranchen, fortæller Marie Gjesing Fynsk, jurist i Dansk Byggeri og fortsætter
- Det kræver ikke meget at starte et vikarbureau, og det giver inde i mellem nogle kedelige sager. Derfor vil interessegruppen under Dansk Byggeri som det første udarbejde et sæt etiske regler, der forpligter medlemmerne. Det vil forhåbentlig betyde, at når virksomheder vælger at benytte et af disse vikarbureauer, kan de forvente en seriøs forretningspartner, understreger Marie Gjesing Fynsk.
Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk