Emhætte til enhver lejlighed
Hvis man bor i en lejlighed og skal have nyt køkken eller måske bare en ny emhætte, har der indtil nu været meget få muligheder på markedet for emhætter – eller emfang, som det også kaldes. Men det bliver der nu lavet om på med en serie emhætter fra Thermex, der er direkte produceret til lejligheder.
Det synes Thermex ikke er rimeligt. Som Danmarks største udbyder af emfang, ventilation og emhætter, producerer Thermex nu mange af deres emhætter og emfang i en særlig centralventilations-serie, der er døbt ”Central-Line”. Dermed får lejlighedsbeboere, bygherrer, arkitekter og andre de samme muligheder for at vælge fra firmaets store produktkatalog, som kun en husejer indtil nu har haft.
- Vi ønsker i sagens natur, at vores produkter skal appellere så bredt som muligt og vi vil gerne ud i så mange danske køkkener som muligt - både i lejligheder og huse. Samtidig synes vi ikke det er rimeligt, at en lejlighedsejer eller en bygherre skal være begrænset i sit valg af emhætter til indretningen af køkkenet. En familie, der bor i lejlighed skal ikke være dårligere stillet end andre. Derfor har vi samlet alle produkttyper i en særlig serie, så vi på den måde kan tilbyde en fleksibel produktlinje på tværs af vores sortiment, fortæller Christian Klitgaard fra Thermex.
Stigende efterspørgsel på design
Igennem de senere år har Thermex registreret et stigende salg af designprodukter, der adskiller sig fra en almindelig emhætte, og behovet for en stilren og smuk emhætte er også i stigende grad til stede hos dem, der bor i lejlighed.
- Vi mærker helt klart en stigende efterspørgsel efter vores produkter fra kunder, der bor i lejligheder. Og vi synes da heller ikke, man skal gå på kompromis med designet for at få en god udluftning og dermed et godt indeklima i sit hjem. Uanset, hvordan man bor, skal man have de samme muligheder for at købe en emhætte, der passer visuelt ind i køkkenets indretning, uden at gå på kompromis med den kraft og udluftning, som er så vigtig for et sundt og godt indeklima, tilføjer Christian Klitgaard.
Ifølge Danmarks Statistik er der ca. 2.600.000 boliger i Danmark. Af dem er godt 40 procent lejligheder.
Kilde: Thermex