23948sdkhjf

Ny certificeringsordning for branddøre klar

Trehøje Døre A/S har som de første i Danmark netop fået overrakt deres certifikat efter den nye certificeringsordning fra DS Certificering. Trehøje Døre A/S leverer og producerer døre til næsten alle typer byggeri. Deres produkter sælges primært gennem tømmer- og trælasthandlere, men de producerer også individuelle løsninger i dialog med deres kunder.
Trehøje Døre A/S har som de første i Danmark netop fået overrakt deres certifikat efter den nye certificeringsordning fra DS Certificering.

Det er deres ”Trærammedør med glas klassificeret til EI2 30-C0”, som netop har fået DS-mærket på baggrund af standarden DS/EN 13501-2 om brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele.

- Vi valgte at få dette produkt certificeret efter den nye ordning, fordi vi både får DS-mærket vores produkt og samtidig kommer på forkant med de kommende krav om CE-mærkning af vores produkter, fortæller produktionsleder Johannes Bisgaard.

Det er DS Certificering, der har udviklet den nye certificeringsordning i samarbejde med Dansk Industri og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut samt en række virksomheder.

DS Certificering har gennem mange år certificeret størstedelen af markedet for branddøre. Det er sket efter standarden DS 1052.2 – Klassificering af branddøre. Og rigtig mange kender i den forbindelse betegnelserne BD og BS. Disse betegnelser står nu for glidende at blive udskiftet med betegnelser som E og EI, der anvendes til klassifikation af byggevare efter DS/EN 13501-2 – standarden.

- Udover at tage højde for de nye klassifikationer giver den nye ordning også mulighed for at DS-mærke en bredere produktgruppe end tidligere,” fortæller ledende auditor Bjarne Pedersen og fortsætter:

- Med ordningen sikrer vi i DS Certificering bl.a. også, at vores kunder kan udnytte prøvninger gennemført efter EN prøvningsstandarder i deres fulde omfang.

I forbindelse med at Erhvervs- og Byggestyrelsen introducerede tillæg 8 til Bygningsreglementet, blev det muligt at anvende bygningsdele klassificeret efter DS/EN 13501-2 - standarden, idet tillægget ændrer henvisning fra gamle danske standarder for klassifikation til bl.a. denne standard.

Kilde: Dansk Standard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079