23948sdkhjf

Spar penge med outsourcing af konstruktionsarbejde

Nu kan virksomheder spare op til 80% ved at outsource konstruktionsarbejde. Azets-Partners A/S har etableret net af ingeniører, arkitekter og teknikere i Sydamerika og Fjernøsten, hvor kompetencerne er i top og lønniveauet lavt.
Stadig flere virksomheder koncentrerer sig om kernekompetencerne og får løst de mere specielle opgaver ’ude i byen’. Outsourcing er in. Og så alligevel ikke. Outsourcing kan også købes for dyrt. Derfor har den nye virksomhed Azets-Partners A/S med adresse i Them ved Silkeborg skabt sin egen udgave af outsourcing, når det gælder bygningstegninger og konstruktion og dokumentation af maskindele, hele maskiner og komplette produktionslinjer.
Adm. direktør og medstifter af Azets-Partners, Per Bengtson, fortæller:

- Vi har etableret et net af topkvalificerede ingeniører, arkitekter og teknikere i lande i Sydamerika og Fjernøsten, hvor kompetenceniveauet er fuldt på højde med det danske. Vore egne, danske projektledere står for kommunikationen med kunden herhjemme og med freelance-medarbejderne i udlandet, og følger det færdige produkt helt til dørs hos kunden her i Danmark. I praksis vil kunden ikke bemærke, at det produkt, vi leverer, kommer fra den anden side af jorden, siger Per Bengtson.

Fordi de tidsmæssigt tunge dele af opgaverne udføres uden for landets grænser, kan Azets-Partners A/S løse selv meget komplicerede opgaver med en besparelse på 50-80 procent i forhold til gængse, danske priser, fortæller Per Bengtson videre:

- Vi arbejder for kunder i kortere eller længere forløb ud fra timesats eller fast pris, og der kan både være tale om enkeltopgaver og om et mere langvarigt samarbejde. Mængden af arbejde, der placeres i udlandet, aftales i hvert enkelt tilfælde med kunden, ligesom vi på forhånd lægger en køreplan for, hvor i projektet vore egne medarbejdere tager over. Typisk vil 80 procent af en opgave blive løst i udlandet og de sidste 20 procent, som består af kontrol, rettelse og overordnet projektledelse, udføres herhjemme, siger Per Bengtson og fortsætter:

- Under alle omstændigheder kan kunden være sikker på, at han kan samarbejde direkte med medarbejderne her i Danmark helt fra de første drøftelser til det afsluttende håndtryk, når opgaven er løst. Netop fordi forløbet analyseres og aftales på forhånd, kan vi give fast pris på alle opgaver, og vore pristilbud vil typisk ligge på 20-50 procent af, hvad det vil koste at løse den tilsvarende arbejde herhjemme. Det betyder ikke, at vi underbetaler vore folk i udlandet, tvært imod er de særdeles tilfredse med at samarbejde med os, fordi vi fører en politik, der sikrer, at vi kan se både os selv og vore partnere derude i øjnene. Vi vil ha’ de dygtigste folk, og vi betaler godt og vel, hvad de koster i forhold til lønniveauet i det pågældende land, siger Per Bengtson.

Azets-Partners A/S løser opgaver i de mest brugte CAD/CAE-programmer, Pro/Engineer, SolidWorks og AutoCad (Architects). Der kan laves Finite Element Beregninger (FEM) på konstruktioner samt både termiske beregninger og styrkeberegninger på maskinkonstruktioner.

For nærmere information kontakt venligst Adm. dir. Per Bengtson hos Azets-Partners A/S på telefon 86 81 90 00 eller e-mail pbe@az-p.dk .



Kilde: Azets-Partners A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127