Ny adm. direktør til Hörmann Danmark
Det bliver den 49-årige Jan Rahbek, der fremover får ansvaret for varetagelsen og videreudviklingen af Hörmanns position på markedet inden for porte til industri og private.
Jan Rahbek er uddannet ingeniør og kommer fra en stilling som salgs- og marketingchef for Simpson Strong-Tie A/S, hvor han havde ansvaret for de nordiske markeder.
Derudover har Jan Rahbek mere end 20 års erfaring i byggebranchen og har beskæftiget sig med salg, konsulentbistand og ledelse for blandt andet COWI, IBM og Mercuri Urval. Han tiltrådte stillingen hos Hörmann Danmark AS den 2. oktober 2007.
Kilde: Markedsføring - http://www.markedsforing.dk/