23948sdkhjf

Betonelementer til BIG HOUSE fra DS Elcobyg

BIG HOUSE er et nyskabende byggeri i Ørestad Syd, der rummer boliger i alle afskygninger i kombination med erhvervslejemål anbragt i byggeriets sokkel. DS Elcobyg leverer betonelementerne til det utraditionelle byggeri.
BIG HOUSE er, som navnet antyder, en stor bebyggelse, der tager afsæt i karreen, men byggeriet nyfortolker karreens velkendte omrids. Her tegnes i stedet ét langt, ubrudt forløb; en struktur, der snor sig på midten og synes at fortsætte i al evighed. Bygningskroppens ”sløjfe” skaber to separate gårdrum, adskilt af sløjfens knudepunkt, hvori bygningens fælles faciliteter findes.

DS Elcobyg leverer betonelementer til det spetakulære byggeri.

BIG HOUSE er et stort hus - både i bogstavelig forstand og i overført betydning.
Her er 501 townhouses, lejligheder, penthouse- og tårnlejligheder med udsigt vidt omkring, stier som bugter sig i grønne omgivelser, bakkede gårdrum og direkte adgang til Kalvebod Fælled. Der er tale om i alt 50.000 m2 boliger og ca. 10.000 m2 erhverv.

Byggeriet af BIG HOUSE gik i gang i oktober og de første boliger vil være parat til indflytning i starten af 2010. Projektet har en samlet værdi af cirka 1,5 mia. kroner, og BIG HOUSE bliver et af de største boligbyggerier i Danmark i nyere tid.

Konsortiet bag projektet består af Ejendomsselskabet St. Frederikslund A/S, Dansk Olie Kompagni A/S og Høpfner A/S, som står bag flere projekter i Ørestad. Det er tegnet af arkitekt Bjarke Ingels.

Muligheder for enhver
Mangfoldigheden i BIG HOUSE er et af husets mest fremtrædende karaktertræk. Her er familievenlige townhouses, små og store lejligheder, lækre penthouses og eksklusive tårnlejligheder. BIG HOUSE rummer boliger i størrelser fra 46 m2 til 170 m2, og prisniveauet er fra 1,175 mio. kroner og opefter. Det bliver et hus med plads til alle.

DS Elcobyg skal levere betonelementerne til det kæmpe store byggeri. Et tæt og konstruktivt samarbejde med byggeriets forskellige parter - arkitekt, bygherre og entreprenør er baggrunden for, at ordren nu er en realitet.

- Vi glæder os til at producere og levere betonelementerne til dette nyskabende byggeri – og er lidt stolte over, at vi er med til at bygge et helt utraditionelt og kæmpe stort projekt i Danmark, siger Bente Møller Knudsen, hos DS Elcobyg.

DS Elcobyg's profil på Building Supply

Kilde: DS Elcobyg - www.ds-elcobyg.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093