23948sdkhjf

Nu skal du vente kortere tid på dine håndværkere

En ny undersøgelse udarbejdet af Håndværksrådet viser, at ventetiden på håndværkere er faldet. I dag er der faktisk 40% chance for at finde en håndværker, der kan udføre mindre opgaver i løbet af 14 dage.
Ventetiden på håndværkere er på vej ned, afslører en ny undersøgelse udarbejdet af Håndværksrådet. Der er i dag 40% chance for at finde en håndværker, der har tid til at udføre mindre opgaver inden for 14 dage.

Samtidig er der færre end for et år siden, der venter mere end tre måneder på en håndværker.

Cheføkonom i Håndværksrådet Jakob Brandt siger til ErhvervsBladet:

- Udsigterne for næste år er, at opbremsningen på boligmarkedet og den generelle opbremsning i økonomien vil medføre, at ventetiderne fortsætter med at falde. Men selv om ventetiden er på vej ned, må kunderne stadig væbne sig med tålmodighed, siger Jakob Brandt.

Der er da også stor forskel på ventetiden alt efter hvilket arbejde, man ønsker udført. VVS’erne er dem med kortest ventetider. Tømrer og anlægsgartnere har de længste ventetider. Faktisk melder fire ud af fem tømrer stadig om over en måneds ventetid, der dog ikke desto mindre er en forbedring siden sidste år.

Jakob Brandt understreger dog, at der langt fra er tale om 2005-niveauet, hvor det i tre ud af fire tilfælde var muligt at få en håndværker i løbet af 14 dage.

Kilde: ErhvervsBladet - www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11