To-cifret millionbeløb løfter Lerpytter Stadion
I aftes besluttede et næsten enigt byråd i Thisted at give byens stadion et løft for et to-cifret millionbeløb. Kommunen betaler fem millioner, mens byens erhvervsliv betaler 11 millioner til Lerpytter stadions nye tribune og klubhus.
- Når Thisted FCs slagsang spilles bliver det fremover en noget stærkere oplevelse for besøgende på Lerpytter Stadion. Klubbens førstehold er med syvmileskridt på vej til førstedivision igen og nu er stadion faciliteterne også på vej op, siger borgmester Erik Hove Olesen.
Byrådet giver fem millioner til renovering af stadion, mens byens erhvervsliv spæder de sidste 11 millioner til. For den nette sum af 16 millioner kroner får Lerpytter stadion en ny tribune med 1.000 siddepladser, et nyt klubhus, nyt hegn og nye lysmaster.
Kilde: P4 Midt & Vest