23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Bevar medarbejdernes skattefradrag

Dansk Byggeri beder skatteministerens om at bevare et skattefradrag, som øger mobiliteten på tværs af grænserne. Skatteministeriet vil have det fjernet.
Skatteministeriet vil fjerne det eksisterende fradrag for eksportmedarbejdere. Det betyder, at danske bygningsarbejdere med arbejdssted i udlandet bliver hårdere beskattet. Det er utilfredsstillende, mener Dansk Byggeri, som derfor har rettet henvendelse til skatteministeren.

- Dansk Byggeri ønsker, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med EUs regler for at sikre en fair konkurrence inden for EU. Men det er vores opfattelse, at Skatteministerens forslag om fjernelse af fradraget for eksportmedarbejdere ikke som anført kan begrundes med henvisning til EUs statsstøtteregler, siger Henriette Thuen, afdelingschef i Dansk Byggeri og fortsætter:

- Vi forudsætter, at den danske regering ønsker en mobil dansk arbejdskraft både nationalt og internationalt. Derfor undren det, at regeringen vil fratage medarbejderne mulighed for at få fradrag for de ekstra udgifter, der er i forbindelse med at arbejde langt væk fra hjemmet.

Dansk Byggeri understreger, at fjernelse af netop dette fradrag i det store regnestykke har en minimal betydning, mens det for den enkelte medarbejder og virksomhederne får en ikke uvæsentlig indflydelse på lønforhold, fleksibilitet og mobilitet.

Henriette Thuen gør i en henvendelse til skatteministeren opmærksom på, at skatteministerens forslag er ude af trit med tendenserne på eksportmarkederne.

- Eksportmarkederne stiller stigende krav om garanti for de produkter og projekter, der leveres. Det er ikke nok at levere en vare, færdiggøre et byggeri eller et anlæg. Tendensen går i retning af, at projekter og leverancer også skal fungere, drives og vedligeholdes i en længere periode. Sådanne aktiviteter varetages typisk på korttidsrejser af eksportmedarbejdere med den fornødne viden. Også derfor opfordrer vi til, at fradraget bevares, slutter Henriette Thuen.

Kilde: Dansk Byggeri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093