23948sdkhjf

FLSmidth sælger Densit

FLSmidth har indgået en aftale med Illinois Tool Works Inc. (ITW) om salg af Densit A/S. Salget gennemføres som en aktiehandel. Parterne har aftalt ikke at offentliggøre salgsprisen.
FLSmidth sælger Densit til amerikanske Illinois Tool Works (ITW).

Salget er et afsluttende led i den fokusering på cement- og mineralindustrien, som FLSmidth koncernen har gennemført siden 2002, hvor Densit er en af de sidste udestående aktiviteter udenfor koncernens kerneområde.

Densit A/S blev etableret af FLSmidth koncernen i 1983 som et selvstændigt selskab. Densit, der beskæftiger 68 medarbejdere, havde i 2006 en omsætning på 144 mio. kr (19 mio. euro) og et EBIT-resultat på 9 mio. kr. Densit producerer cementbaserede specialmaterialer til anvendelse inden for sikkerhedsindustrien, til slidbeskyttelse, industrigulve samt inden for offshore til forstærkning af platforme og forankring af havbaserede vindmøller. Desuden produceres slidfaste komponenter, især til cement- og kraftværkindustrien.

Køberen, ITW, konstruerer og producerer specialudviklede fastgørelsesbeslag og -komponenter, udstyr og forbrugsartikler samt specialiserede produkter til kunder i hele verden. ITW har eksisteret i godt 100 år og har i dag flere end 750 forretningsenheder fordelt på 49 lande - herunder også en række virksomheder i Danmark. ITW havde i 2006 en omsætning på 14 mia. dollars og beskæftigede ca. 55.000 medarbejdere på verdensplan.

Densits daglige ledelse glæder sig over valget af køber og ser frem til at udnytte den nye ejers stærke netværk på Densits markeder.

Salget af Densit vil positivt påvirke FLSmidths forventede EBIT resultat i indeværende år med 80 mio. kr. Densits indtjening frem til og med oktober måned 2007 vil indgå i FLSmidth & Co. A/S konsoliderede regnskab for 2007. Som en konsekvens af salget opjusteres koncernens forventninger til årets EBIT- og EBT-resultat fra tidligere 1.45-1.6 mia. kr. til 1.55-1.7 mia. kr.

Kilde: FLSmidth

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109