23948sdkhjf

Nyt ventilationskoncept reducerer anlægsudgifter med 15 %

Mindre anlægsinvesteringer og kortere byggetid er blandt de klare fordele ved det nye ventilationskoncept KlimaTak. Konceptet er på én gang ventilationskanal og føringsvej for el og vvs. Bag det står teknik-, installations- og servicevirksomheden YIT.
- Med en besparelse på 10-15 procent på anlægsudgifterne samt en mere fleksibel og effektiv byggeproces skaber KlimaTak kontante gevinster for alle byggeriets parter, fortæller regionschef Kim Kronby fra YIT.

Også med hensyn til drift og vedligehold er der penge at spare. I forhold til lignende ventilationsløsninger leverer KlimaTak nemlig en høj ydelse med et væsentligt lavere energiforbrug og et minimum af vedligehold.

Systemet er udviklet af YIT, der som teknik- og installationsvirksomhed har formået at integrere en lang række tekniske installationer i systemet. Dermed bliver teknikentreprisen både billigere og mere fleksibel.

Integration sparer tid og penge
Foruden at være indblæsningsarmatur for ventilationssystemet fungerer KlimaTak også som føringsvej for el og vvs. Samtidig giver KlimaTak mulighed for, at teknikentreprenøren kommer tidligere ind i byggeprocessen.

- Med KlimaTak sparer bygherren tid, penge og plads. At teknikentreprisen kan udføres som det første giver en billigere og mere effektiv proces, da den ikke er afhængig af de øvrige entreprenørers arbejde, fortsætter Kim Kronby.

Da de tekniske installationer placeres i KlimaTak-armaturet løser systemet et velkendt pladsproblem samtidig med, at bygherren sparer væsentlige omkostninger til nedhængte lofter. Det gælder både ved nybyggeri og opgradering af eksisterende byggeri.

Populært ved ombygninger
KlimaTaks design fører desuden en høj grad af fleksibilitet med sig. Ved at placere alle bæringer i byggeriets væggennemføringer er systemet nemlig udformet, så det nemt kan tilpasses fremtidige ombygninger.

- Vi oplever en stigende tendens til ombygninger af kontormiljøer, hvilket normalt er omkostningstunge projekter. Med KlimaTak opnår bygherren en stor fleksibilitet, der tilgodeser ændringer undervejs i byggeprocessen eller senere ombygninger, forklarer Kim Kronby.

Nordisk succes skaber store forventninger
Foruden de byggetekniske fordele er KlimaTak også en arkitektonisk anerkendt løsning. Det har allerede gjort konceptet til en succes i Norge og Sverige, hvor flere arkitekter foreskriver KlimaTak. Også i Danmark mærker YIT nu en stigende efterspørgsel, der skaber store forventninger.

- I renovering af kontorbygninger og hoteller er systemet allerede yderst populært, og alt tyder på, at dansk byggeri for alvor har fået øjnene op for de mange fordele, slutter Kim Kronby.

På nuværende tidspunkt er der i Norden allerede udført én million kvadratmeter byggeri med KlimaTak i alt fra kontorer og hoteller til bygninger med store kølebehov som eksempelvis laboratoriemiljøer.

Kilde: YIT

Læs mere om: YIT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078