23948sdkhjf

Nye haner fra Oras og Alessi

Det verdensberømte, italienske designhus Alessi og finske Oras er igen gået sammen om en banebrydende nyhed, der skaber blikfang i badet. Under navnet Il Bagno Alessi dOt by Oras markerer armaturerne sig med cirkelformet og skulpturel enkelthed og forvandler badeværelset til et kursted for velvære og forkælelse
Oras nu klar med en ny serie designarmaturer, der lader tankerne forsvinde tilbage til fortidens badeanlæg. Med design i verdensklasse skaber Il Bagno Alessi dOt historiske undertoner i boligens eget badetempel.

Design i harmoni og balance
Med runde proportioner giver armaturernes kraftige rør et rent og harmonisk udtryk, samtidig med at den skulpturelle enkelthed overrasker og vækker opsigt i badet. Bag designet står den kendte, hollandske arkitekt Wiel Arets. Inspireret af en dråbes form byder designkonceptet på varm velvære og sansespil i særklasse.

- Det er ikke tilfældigt, at serien har fået navnet dOt, som betyder prik. Cirklen danner nemlig udgangspunkt for armaturernes design og skaber et enkelt og velbalanceret udtryk. På den måde får sjælen ro og rum til total afslapning. Præcis som en dråbes proportioner, er armaturernes affasede former lige store. Derfor er der heller intet hierarki mellem designets enkelte dele, fortæller Wiel Arets.

Som et rislende vandfald
Det er ikke kun designets renhed, som indbyder til afslappende atmosfære i badet. Både vandhane og badekarsarmatur har en åben tud, der lader vandet løbe som et rislende vandfald med frit kig til dråbernes flotte formationer.

De nye dOt designarmaturer er udviklet som del af Alessis Il Bagno serie til badet. Foruden armaturerne fra Oras byder Il Bagno Alessi dOt på møbler og keramisk sanitet samt en overflod af tilbehør til badet. Resultatet er italiensk raffinement og stilren sammenhæng, der inviterer til velvære på ægte romersk maner.

Il Bagno Alessi dOt by Oras forhandles hos førende VVS-installatører over hele landet.

Kilde: Oras Armatur A/S - www.oras.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093