23948sdkhjf

Arbejdstøj af kulfibre redder menneskeliv

En kedeldragt, der beskytter mod varme, ild, gnister, flydende metaldråber og kulde, kan redde menneskeliv.
Varmex® er en dansk opfindelse, der beskytter mod varme, ild, gnister, flydende metaldråber - og kulde.

Den sorte kedeldragt har reddet et menneskeliv. Oversprøjtet med talrige stænk fra flydende aluminium og med et enkelt mindre brændt hul, har den beskyttet sin bærer og reddet ham fra en dødelig tredje grads forbrænding. Dragten er det første, man møder i show-rummet hos D-S Sikkerhedsudstyr A/S, også kendt som Dræbergs Specialfabrik. Her har man siden 70’erne udviklet og fremstillet beskyttelse mod alle former for varme og kulde. Dragten her er det skræmmende eksempel på, hvad der kunne være sket, når man arbejder med flydende metal uden effektiv beskyttelse.

En sjælden firkløver
Varmex® 2000 V54 er et brandsikkert tekstil, der beskytter mennesker, maskiner og produkter mod stærk varme og tåler kortvarigt 2000 grader celsius med kun mindre påvirkning af materialet. Materialet er let, blødt og smidigt og fås blandt andet som handsker, jakker, hætter forklæder og gamacher. Ved evt. at quilte stoffet sammen med filt, opnås en endnu højere varmeisolering. Alt fremstilles efter behov og individuelle mål.

I Varmex® Jersey V180 er brændte fibre kombineret med varmebehandlet uld. Dermed er opnået et blødt og fleksibelt materiale. Det er velegnet som under- og mellembeklædning under ekstreme varmegrader. Komforten er høj, fordi materialet tillader huden at ånde. Sortimentet består af trøjer, benklæder og strømper som ekstra barriere under flamme- og varmebeskyttende yderbeklædning. For eksempel brand- og svejsekedeldragter eller under ophold i stærk kulde.

Varmex® Fleece V382 er et blødt og behageligt materiale, som man kender det fra almindelig fleece. Her er dog tilføjet brandhæmmende fleecefibre, der også isolerer mod kulde. Skulle uheldet ske, opstår der ingen alvorlige brandsår, da denne fleece ikke flammer op og forværrer en eventuel mindre forbrænding.

Varmex® Alu V15 består af samme brandhæmmende materiale som i de øvrige produkter. Dog er det her belagt med en overflade af skinnende aluminium, der reflekterer strålevarmen. Dragten er specielt designet til den del af industrien, hvor der anvendes store ovne som for eksempel støberier og glasværker.

Produkterne leveres direkte fra producent til kunde.

Kilde: DS Sikkerhedsudstyr

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078