23948sdkhjf

Indvandrerne ind i byggeriet

Der findes en stor u-udnyttet arbejdsstyrke blandt unge indvandrere – udfordringen ligger i at ændre deres opfattelse af byggeriet som et lavstatus område.
Povl Christensen, formand for Dansk Byggeri, slår på det årlige møde for branchens græsrødder fast, at der både er plads til Morten og Mohammed i byggebranchen.

Blandt unge indvandrere ligger der en kæmpe arbejdsresource, der kan og skal udnyttes langt bedre, mener han. Derfor bliver udfordringen for dansk byggeri, at ændre de unge indvandreres opfattelse af byggebranchen som et lavstatus område.

Som det ser ud nu er andelen af indvandrere i byggeriet relativt lav – kun 1% af de beskæftigede i byggeriet er indvandrere.

- Vi skal have rokket ved indvandrernes kulturelle fordomme om byggeriet som et lavstatus område. Men vi skal også have rokket ved vores egne fordomme om dem, der er lidt anderledes end os selv. Jeg ved godt, at det kan være svært. Det bør dog ikke forhindre os i at gøre en indsats. For når vi kan samarbejde med polakker og tyskere, så kan vi også samarbejde med tyrkere og somaliere, siger Povl Christensen.

Det tyder dog på, at branchen så småt er begyndt at ansætte indvandrere, Antallet af aftaler mellem virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen og indvandrere er steget med 40-50% i løbet af seneste år.

Kilde: Licitationen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109