23948sdkhjf

Ny maskine til dør- og vinduesindustrien

Montering af gummi på træ-glaslister er ofte en tidskrævende manuel proces. Derfor har Thorup Smed A/S i flere år produceret en halvautomatisk maskine til montering af gummi i glaslister. Denne maskine er nu videreudviklet, således den er blevet fuldautomatisk.
Thorup Smed A/S videreudvikler på allerede eksisterende maskine til vindues- og dørindustrien.

Den ”gamle” gummipåsætter virker ved, at en medarbejder skubber en glasliste ind i maskinen, hvorefter maskinen sætter gummiet på listen. Når listen kommer ud på den anden side, klippes gummibåndet over, og medarbejderen fjerner listen. Gummibåndet klippes af i overmål, hvorefter medarbejderen manuelt skal klippe gummiet af i den rigtige længde og vinkel (f.eks.45 eller 7 grader). For at fjerne både håndteringen og den manuelle proces med at klippe gummiet af i den rigtige længde har Thorup Smed A/S videreudviklet gummipåsættermaskinen.

Den fuldautomatisk gummipåsætter klipper gummiet af i den rigtige længde i begge ender. Maskinen finder selv ud af, om listen er savet af i den ene eller den anden vinkel. Når listen er færdigmonteret med gummi og klippet af i begge ender transporteres listen videre hen ad en båndbane.

Den fuldautomatiske gummipåsættermaskine er beregnet til virksomheder, som har en betydelig produktion, hvorimod den halvautomatiske gummipåsætter med fordel kan benyttes af mindre vindues- og dørfabrikanter.

Thorup Smed A/S er en virksomhed som beskæftiger sig med fremstilling af specialmaskiner, hovedsagelig indenfor træindustrien. Thorup Smed A/S udvikler og producerer selv alle anlæg der sælges, både komplette bearbejdningsanlæg og håndteringsudstyr, samt mindre stand-a-lone maskiner.

Læs mere om gummipåsætterne og Thorup Smed A/S’ øvrige produkter på www.thorupsmed.dk

Kilde: Thorup Smed A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094