23948sdkhjf

Tømmer som i gamle dage

Et lille familieejet savværk i Osted har opfundet en maskine, der kan bilehugge, hvilket får helt nyt tømmer til at se ud som om, det er hugget til med en økse. Dermed kan man nu restaurere huse med nyt tømmer, der ser ud som i gamle dage.
Palle Nielsen, der er tredje generation på det lille familiejede savværk i Osted ved Roskilde, har opfundet en maskine, der skal gøre savværket endnu mere specialiseret, end det er nu. Maskinen kan bilehugge og dermed få tømmer til at se ud, som var det hugget med en håndøkse, hvor ikke to hug er ens.

- Vi kan ikke konkurrere på prisen. Til gengæld kan vi hurtigt stille maskinerne om, hvis folk har brug for noget specielt. Og med vores nye maskine håber vi at kunne specialisere os yderligere inden for historisk byggeri og renovering af gamle huse, siger Palle Nielsen, der driver savværket sammen med sin kone Hanne og seks ansatte.

Han har sammen med en maskinmand arbejdet på bilehugger-maskinen i fire år, og nu virker den. Savværket har allerede leveret bilehugget træ til rekonstruktionen af 1864-skansen i Dybbøl og en firelænget stråtækt gård, der har fået totalrenoveret laden.

Det bilehuggede tømmer koster fra 20 til 45 procent over prisen for almindeligt maskinsavet tømmer alt efter, hvor mange sider på tømmeret, der skal behugges.

Kilde: Berlingske Business

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094