3F anklager Mega-Flex for udnyttelse
Virksomheden Mega-Flex, der leaser arbejdere ud til fortrinsvis byggebranchen, anklages nu af fagforbundet 3F for at udnytte tyskere.
- De tyske bygningsarbejdere arbejder gratis for Mega-Flex, og det er ikke rimeligt, siger faglig konsulent i 3F Flemming Hansen, der nu har tænkt sig at rejse en sag og forlange fuld løn til de to tyskere for den tid, de har arbejdet for Mega-Flex.
3F har kendskab til flere tyskere, der har arbejdet ulønnet for Mega-Flex, der tjener sine penge ved at hente arbejdsløse tyskere til Danmark og lease dem ud til virksomheder.
Kilde: Frederiksborg Amts Avis