Betonvarefabrik skifter ejer
Spedalsø Betonvarefabrik er ikke længere franskejet gennem Colas. Betonvarefabrikken er derimod kommet på danske hænder – Ikast Betonvarefabrik har købt sig ind i virksomheden.
Adm. direktør for Colas i Danmark, Hans Oluf Krog, bekræfter handlen, men vil i øvrigt ikke kommentere på sagen. Det samme gør sig gældende for Spedalsø Betonvarefabriks direktør, Erik Voldby, der dog fortæller, at der ikke kommer til at ske de store ændringer i forbindelse med købet.
Kilde: Midtjyllands Avis