23948sdkhjf

Gamle Mursten er en solid investering

Firmaet Gamle Mursten ved Svendborg er storleverandør af sten med historie og byggeri med sjæl. Virksomheden er ved at få godt fat i markedet, selvom det har taget ejer Claus Juul Nielsen lang tid at overbevise arkitekter og bygherre, at brugte mursten er en solid investering.
Den fynske virksomhed Gamle Mursten ejes af Claus Juul Nielsen. Virksomheden sælger brugte mursten til byggebranchen.

Claus Juul Nielsen overtog den konkursramte virksomhed for fire år siden, og i løbet af disse år har det kostet blod, sved, tårer og søvnløse nætter at løbe tingene i gang igen. Især fordi det kræver sin mand at overbevise arkitekter og bygherrer om, at gamle mursten har en historisk værdi, der kan sætte et unikt præg på de boliger, vi for tiden investerer så mange penge i. Men nu ser det ud til at være lykkedes.

Foreløbig har Claus Juul Nielsen og Gamle Mursten leveret til trendy restauranter; Bestseller-koncernens ejeres private bolig Konstantinborg og koncernens butikker internationalt; Bruuns Galleri i Århus og Fisketorvet i København. En stor ordre går i efteråret til otte nye luksuslejligheder på Hindsgavl Slot, hvor Exners Tegnestue har fået øjnene op for potentialet i det udtryk, de gamle mursten har.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081