23948sdkhjf

9 ud af 10 er glade for håndværkeren

8% er utilfredse med håndværkeren, viser resultatet af en undersøgelse fra Håndværkscenterets Evalueringscenter. Et lidt andet billede af byggebranchen end det, der tegnes i medierne, siger cheføkonom fra Håndværksrådet.
Håndværkets Evalueringscenter (HVEC) er et nyt initiativ, der skal hjælpe håndværkerne med at forbedre deres kundeservice og dermed give kunderne en bedre oplevelse, når de køber en håndværksydelse.

Kunderne kan evaluere alle håndværkere i kongeriget. Vælger kunden en håndværker, der er tilmeldt HVEC, får de udover en garanti for, at det er en virksomhed, der tager kundepleje seriøst, også mulighed for at få regningen betalt af HVEC (dog maks. 10.000 kr.).

Håndværksrådet har netop offentliggjort de første tal.

- Kun 8 % er utilfredse med håndværkere, viser de første resultater fra Håndværkets Evalueringscenter.

- Af de første 200 kunder, der har brugt centret til at evaluere deres håndværker, har 62 % været meget tilfredse og 25 % tilfredse, siger cheføkonom Jakob Brandt i Håndværksrådet, der står bag evalueringscentret.

- Faktisk har kun 8 % af kunderne været utilfredse, og det er et noget andet billede af byggebranchen end det, vi typisk får præsenteret i medierne.

- Vi har i evalueringscentret været meget spændte på, om vi kun ville høre fra de utilfredse kunder. Det er heldigvis ikke er tilfældet. De kunder, som har været tilfredse med deres håndværker, vil gerne kvittere for godt arbejde ved at give virksomheden en god evaluering.

- De virksomheder, som er tilmeldt Håndværkets Evalueringscenter, er klart blandt branchens bedste. Af de 15 negative besvarelser, der er kommet ind, knytter de 10 af dem sig til virksomheder, som ikke har tilmeldt sig evalueringscentret. Kunder på jagt efter en håndværker kan derfor med fordel vælge en håndværker, der er tilmeldt Håndværkets Evalueringscenter, siger Jakob Brandt.

www.hvec.dk kan både kunder og håndværksvirksomheder finde mere information om mulighederne for at evaluere eller blive evalueret.

Kilde: Håndværksrådet - http://hvr.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094