Effektive it-værktøjer gør en forskel for mester
Bliv inspireret til at sætte strøm til din virksomhed i form af effektive it-værktøjer. På Dansk Byggeris IT-Messe 2013 sættes der fokus på it-værktøjer som kan forbedre din bundlinje
På Dansk Byggeris IT-messe 2013 som afholdes d. 5. og 6.februar 2013 i henholdsvis Taastrup og Aarhus fokuseres der netop på hvordan du som håndværksmester bedst kan vælge IT-værktøjer til din virksomhed.
- Dansk Byggeris IT-messe 2013 er en mulighed for at få inspiration til at effektivisere din virksomhed og opnå en bedre bundlinje og en bedre hverdag som håndværksmester, forklarer Dansk Byggeris udviklingschef, Jørn Jensen som anbefaler Dansk Byggeris medlemmer at besøge messen, hvor der i sær sættes fokus på fire vigtige områder, hvor it-værktøjer kan være med til at skabe bedre bundlinje. Det gælder Administration, Produktion, Dokumentation og Kommunikation.
Mere end 20 professionelle leverandører af it-løsninger deltager på messen og viser, hvad de formår
Al tilmelding foregår via Dansk Byggeris hjemmeside www.danskbyggeri.dk/it-messe.
Dansk Byggeris IT-Messe 2013 gennemføres i tæt samarbejde med bygge- og anlægssektorens it- og telespecialist, BASIT.
Det er gratis for medlemmer af Dansk Byggeri og læsere af Mester Tidendes nyhedsbrev at deltage. Ikke-medlemmer er også velkomne mod et gebyr på 750,- kr.