Bestil smøreolien med din smartphone
Fremover bliver det så let som at stikke hånden i lommen at bestille smøreolie til sin maskine. Som det første selskab herhjemme tilbyder Uno-X Smøreolie nemlig nu sine kunder at bestille smøreolie via deres smartphone. Det sparer tid og besvær, at det hele kan klares via mobilen, når der ofte er langt til kontoret og PC´en.
Nu er der mere hjælp til folk der beskæftiger sig i byggeriet: Et nyt mobilsite fra Uno-X Smøreolie, der gør det helt enkelt at bestille smøreolie direkte fra sin smartphone.
- Vi giver kunderne mulighed for at bestille smøreolie direkte via deres smartphone nemt og enkelt, når de har behov for det og tid til det. Det er ligesom netbank. Helt enkelt, siger Tage Kruse, administrerende direktør i Uno-X Smøreolie.
Produktdatablade og faktura på mobilen
Den nye mobile løsning fra Uno-X Smøreolie kan ikke blot bruges til at bestille smøreolie. Den giver også adgang til at tjekke produktdatablade, modtage faktura samt en lang række andre digitale services.
Løsningen indeholder desuden den smarte feature, at alle med et registreret køretøj kan tjekke hvilken smøreolie, de skal hælde på bilen ved en simpel søgning på bilens registreringsnummer.
Uno-X Smøreolie håber, at de med den nye løsning kan hjælpe folk bredt i byggeriet med at spare tid og besvær:
- Inden for byggeri-arbejde er man ofte langt fra et kontor eller en PC. Med vores mobilsite giver vi folk med behov for smøreolie nem adgang til bestilling af smøreolie uden, at de er nødt il at forlade deres primære arbejdssted, forklarer Tage Kruse.
tøtte: