23948sdkhjf

Prøv en app og vind en smartphone

Fortæl din mening om Bosch Toolbox-app og deltag i konkurrencen om den robuste håndværkersmartphone Sony Experia go. Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede bruger Bosch Toolbox app´en eller downloader den og deler dine erfaringer med Mester Tidende
Fortæl Mester Tidende, hvad du mener om funktionerne i Bosch Toolbox-app´en, herunder en helt ny opmålingsfunktion. Så deltager du i konkurrencen om en robust håndværker-mobiltelefon Sony Experia go.

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede bruger Bosch Toolbox app’en eller donwloader den.

Mail dine kommentarer til mailadressen red@mestertidende.dk inden den 5. januar 2013, så trækker vi lod blandt de indkomne besvarelser.

Bosch Toolbox-app’en med opmålingskamera kan gratis downloades fra Google Play Store og Apple AppStore.

Det er et krav, at du ikke blot skriver God eller Dårlig, men at du uddyber dine meninger om app'en en smule. Ingen skriftlig afhandling, men bare et par rammende ord om nogle af funktionerne.

Opmålingskamera

I de senere år har mange håndværkere udvidet værktøjskassen med en smartphone – bl.a for at kunne bruge de mange forskellige app’s, som ikke mindst byggeriets leverandører stiller til rådighed.

Bosch har siden februar måned været på banen med den gennemprøvede Bosch Toolbox-app med funktioner såsom måleenhedsomregner, lommelygte og mobilt katalog over professionelt elværktøj Nu udvides den digitale værktøjskasse med en praksisorienteret applikation; opmålingskameraet. Ved hjælp af det kan man nemt og hurtigt dokumentere begivenheder på byggepladsen: Tag et billede, indtast mål med pile og vinkler direkte på fotoet, tag notater, gem dataene, og send dem pr. e-mail. Alt sammen med den gratis app fra Bosch.

- Målet med Toolbox-app’en er at gøre arbejdet lettere for håndværkere i deres hverdag. Med den nye opmålingsfunktion udnytter vi, at man kan tage, redigere og sende fotos til kunder eller andre, mens man befinder sig på stedet og derved får alle de små detaljer med, siger Niclas Andersen, produktchef i Bosch i Danmark.

Erstatter papir og blyant

Opmålingskameraet skal erstatte blyant og papir, som ofte bliver væk i rodet på byggepladsen, og lette håndværkernes arbejde med digital støtte.

Opmålingskameraet sparer f.eks. værdifuld tid ved udarbejdelse af tilbud: Alle nødvendige oplysninger såsom oplysninger om, hvor tilslutninger og ledninger ligger, kan anføres direkte på fotoet og er til rådighed senere, hvis der er brug for dem. Det minimerer risikoen for at glemme vigtige detaljer. Også det tidskrævende arbejde med at samle og sammenligne håndskrevne tegninger lavet på byggepladsen og digitalfotos hører fortiden til.

Derudover kan håndværkere ved hjælp af app'en også optage videoer og talememoer og gemme alle data for deres forskellige byggeprojekter i dertil oprettede mapper. På den måde undgår man også at miste overblikket, hvis man har mange projekter i gang.

- Fordelen ved at bruge mobilen er, at man som håndværker slipper for at skulle rode rundt med håndskrevne noter. I stedet kan man nu sende et tilbud af sted til en kunde med det samme. Og hvis der er noget, man er i tvivl om, kan man blot vedhæfte en lydoptagelse eller video, så man hurtigt kan forklare, hvad der skal tages stilling til, siger faglærer Henrik Dahlgreen fra Københavns Tekniske Skole.

Flere funktioner på vej

Bosch forventer snarest at opdatere app’en med endnu et digitalt værktøj, "Byggedokumentation".

Med denne funktion vil man kunne dokumentere byggeprojekter endnu mere omfattende med sin smartphone. Takket være den planlagte "Teamtilstand" vil det således være muligt for flere medarbejdere at åbne og arbejde på det samme projekt samtidig. Også denne app stiller Bosch gratis til rådighed.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069