23948sdkhjf

Ny mulighed for udstedelse af arbejdsgaranti

Dansk Byggeri tilbyder nu i samarbejde med forsikringsmægleren Willis og kredit- og garantiforsikringsselskabet Euler Hermes mulighed for, at Dansk Byggeris medlemmer kan få udstedt arbejdsgarantier på konkurrencedygtige vilkår
Dansk Byggeri har indgået en samarbejdsaftale med kredit- og garantiforsikringsselskabet Euler Hermes og forsikringsmægleren Willis. Det betyder, at der til medlemsvirksomheder kan udstedes arbejdsgarantier efter AB92 og/eller ABT93 som alternativ til garantier, som eksempelvis udstedes af pengeinstitutter.

Fordelen for virksomhederne er, at arbejdsgarantien udstedes til en attraktiv og konkurrencedygtig pris, fordi aftalen indebærer, at medlemmerne som udgangspunkt kan opnå bedre vilkår, end man typisk vil kunne opnå enkeltvis. Garantier efter aftalen udstedes dog med gængs kreditvurdering af den enkelte virksomhed.

- En arbejdsgaranti stilles over for bygherren til sikkerhed for, at den udførende virksomhed opfylder sine kontraktlige forpligtelser. Dansk Byggeri har ofte fået forespørgsler, om man via den samlede medlemskreds i Dansk Byggeri kunne skabe en fordelagtig ordning i forbindelse med udstedelse af arbejdsgarantier, og det er netop det, vi præsenterer med den nye aftale, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Euler Hermes er verdens største kreditforsikringsselskab og en af Europas største garantistillere. Willis er Danmarks største forsikringsmægler. Medlemmerne opnår en række fordele ved ordningen.

- Det handler blandt andet om, at garantierne ikke belaster fx kreditrammen i banken, og at der ydes en hurtig, effektiv og professionel sagsbehandling og administration gennem samarbejdet med en af verdens største og mest kreditværdige forsikringskoncerner, siger Michael H. Nielsen og forsætter:

- Med samarbejdsaftalen tror vi i Dansk Byggeri på, at der kan være skabt et konkurrencedygtigt alternativ til udstedelse af arbejdsgarantier i pengeinstitutterne og dermed et bidrag til at lempe den pressede finansielle situation, der har været gældende gennem de senere år, siger Michael H. Nielsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.258