23948sdkhjf

Fusion styrker konstruktioner i metal og plast

Fusion mellem 4 randrusianske virksomheder indenfor udvikling og bearbejdning af emner og konstruktioner i metal og plast.
Med det formål, at styrke konkurrenceevnen og sikre dansk produktion indgik Prodan A/S, Giga Stål ApS, Værum Smede- & Maskinværksted ApS og FJ Teknik ApS et strategisk samarbejde i 2006. Det viste sig hurtigt at være en god beslutning. Dels var kemien mellem de 4 parter rigtig god og dels komplementerede virksomhederne hinanden så godt, at virksomhederne nu er fusioneret under navnet Prodan A/S.

Større, stærkere og bredere
For at styrke ledelsen yderligere har Prodan udvidet ejerkredsen. Per Hastrup, tidligere partner i Dansk Revision, er nu medaktionær og administrerende direktør for det nye selskab. Den fusionerede virksomhed videreføres under navnet Prodan A/S. Det nye Prodan, der er blevet større, stærkere og kompetencemæssigt bredere, har fået udarbejdet en ny og samlende identitet og et nyt forretningskoncept.

- Vi spænder utroligt vidt inden for udvikling og bearbejdning af emner og konstruktioner i metal og plast fortæller Per Hastrup og fortsætter:

- Fordelene for vores kunder er mange. Vi kan eksempelvis påtage os totalleverancer og tilfører ofte samarbejdet merværdi ved tidligt at blive inddraget i optimerings- og udviklingsopgaver.

Vokseværk
Det går godt får det nye Prodan, der beskæftiger 130 medarbejdere og kontinuerligt søger nye medarbejdere.
- Desværre er det ikke altid muligt at få stillingerne besat, forklarer ledelsen, der fortsætter med at fortælle om arbejdet med forbedring af personalegoder:

- Det sidste tiltag vi har gjort på området, er tegning af hospitalsforsikring til alle ansatte. Forsikringen giver bl.a. ret til 12 årlige behandlinger hos kiropraktor og/eller fysioterapeut.

En anden udfordring Prodans fysiske rammer.
- Vi har netop erhvervet os en større byggegrund i den sydlige del af Randers og er i fuld gang med projekteringen af et nyt domicil. Ultimo 2008 samler vi alle vore aktiviteter under ét tag og foretager den nødvendige udvidelse af produktionskapaciteten, forklarer ledelsen.

Ny teknologi og masser af optimisme
Sideløbende med at Prodan går i flyttetanker investeres der stadig på livet løs i ny teknologi. Eksempelvis er der for nylig indkøbt nye koordinatmålemaskiner og computerstyrede produktionsmaskiner.

- Vores kvalitetsafdeling bliver ikke kun anvendt til intern kvalitetskontrol, udtaler ledelsen og forsætter: - Eksterne geometriske måleopgaver og stikprøvekontrol er også en ydelse, som vi tilbyder.

Som det fremgår, er der god grund til optimisme hos Prodan.
- Konkurrencen er blevet hårdere i takt med at verden er blevet ”mindre”, men med løbende udvikling, fleksibilitet og høj faglighed er det stadig muligt at sikre produktion på danske hænder, slutter bestyrelsesformand Freddi Jensen.

Kilde: Prodan A/S, Giga Stål ApS, Værum Smede- & Maskinværksted ApS og FJ Teknik ApS

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109