23948sdkhjf

Wavin gennemfører energibesparelser i størrelse XL

Sammen med YIT har Wavin lavet et eTjek, der indeholder et grundigt tjek af virksomhedens energiform. Det resulterede bl.a. i et genvindingsanlæg i størrelse XL
I løbet af de sidste tre år har Wavin, der ligger i Hammel og er Danmarks største producent af rørsystemer i plast, målrettet arbejdet med investeringer og tiltag, der både sparer energi, penge og samtidigt højner arbejdsmiljøet.

- Som produktionsvirksomhed hilser vi altid ny teknologi velkommen, der kan være med til at mindske vores energiforbrug og ikke mindst hjælpe os med at spare penge og derigennem bl.a. skærpe vores konkurrenceevne, siger Per Madsen, mellemleder i vedligehold hos Wavin.

Wavin har fået hjælp af deres samarbejdspartner gennem mere end ti år – installatør- og ventilationsvirksomheden YIT, hvor der kan spares på energien. Wavin fik lavet et eTjek, der indeholder et grundigt tjek af virksomhedens energiform. Her bliver bygningen gennemgået fra A til Z - hvor også de mennesker, der bruger bygningen til daglig, bliver inddraget. Det resulterede bl.a. i et genvindingsanlæg i størrelse XL hos Wavin, der allerede nu - efter bare et halvt år - kan dokumentere økonomiske besparelser og ikke mindst en forbedring af indeklimaet.

- Med det nye genvindingsanlæg bruger vi den overskudsvarme, som vores produktionsanlæg genererer, til at mindske vores forbrug af naturgas til opvarmning af vores bygninger. Udover den markante reduktion af energiforbruget, mærker vi også en markant forbedring af indeklimaet, da vi ved hjælp af de nye tiltag bl.a. ikke længere oplever kuldeindfald.

Desuden filtrerer det nye anlæg også udefrakommende skidt fra, som dermed ikke længere generer i produktionshallerne, siger Per Madsen.

Investering med stor effekt

Der har været tale om en investering på knap en mio. kr. for Wavin, og den vil være betalt tilbage i løbet af tre år. Allerede nu kan man se en markant reduktion af energiforbruget fra ca. 700.000 kw/h til 100.000 kw/h, hvilket kun bekræfter Wavin i deres investering.

Hos YIT siger projektleder og energirådgiver Claus Weber:

- Energibesparende investeringer behøver ikke være langvarige og komplicerede, men kan deles op i mindre stykker. Det betyder, at små og mellemstore virksomheder kan få hjælp til at afdække og implementere mulighederne for at optimere på energien, så man fremtidssikrer virksomheden uden at det vælter budgettet.

I Danmark er energiselskaberne pålagt at gennemføre energibesparelser. En del af disse besparelser kan realiseres ved at yde tilskud til virksomheders energioptimeringsprojekter.

YIT hjælper virksomheder som Wavin med at afdække mulighederne for at søge tilskud til deres energiprojekter, ligesom YIT er behjælpelige i det praktiske arbejde med hensyn til at få pengene hjem. I Wavin’s tilfælde har netop denne ordning bidraget væsentligt til projektets gennemførelse.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073