Jyde Port åbner op for stærk offensiv
Efter en barsk turnaround viser Jyde Port tænder og udruller et af markedets stærkeste sortiment i døre og porte. Samtidig styrkes ledelse og ejerkreds
Vi har traditionelt leveret porte i træ og stål og udvendige døre i specialkonstruktioner. Ved at lytte til markedet har vi i løbet af 2012 sammensat et helt nyt sortiment, hvor vore nye automatikker for længst har bevist sig blandt de store kæder, siger den nyudnævnte adm. direktør Peter Vissing, der tiltrådte som salgsdirektør i foråret 2012.
- Vi har endnu engang præsenteret et nyt sortiment, hvor indvendige døre samt et komplet sortiment af ståldøre udgør kernen og dermed supplerer Jyde Ports træbaserede sortiment, fastslår han.
Han forklarer, at strategien i sin enkelthed går ud på at levere, hvad markedet efterspørger, og at positionere sig som fuldsortimentsleverandør af døre og porte. Senest har Jyde Port etableret eksklusive distributionsaftaler med italienske Mhouse på automatiksystemer og tyske Mosel Türen på indvendige døre til såvel det danske marked samt en række nordiske markeder.
Samtidig har Jyde Port A/S netop indgået et strategisk samarbejde med en stor udenlandsk producent om fra 2013 at kunne tilbyde et komplet europæisk certificeret ståldørssortiment under Jyde Port A/S eget varemærke.
Et spændende år
Kundekredsen har for længst kvitteret for strategien, og Jyde Port ser ind i 2013 med en helt ny optimisme.
- Der er masser af logik i at levere både porte, udvendige døre samt ståldøre og
indvendige døre til de mange projekter, vi alligevel leverer til. Det lyder enkelt, men opgaven er at sikre logistikken, fremhæver Peter Vissing.
Den hidtidige adm. direktør Peter Mathiasen peger på Peter Vissing som den store forskel i 2012.
- Vort nye sortiment og væksten i løbet af andet halvår tilskriver jeg Peter Vissing, lyder det fra Peter Mathiasen, som tilføjer, at Peter Vissing af samme årsag er udnævnt til adm. direktør i Jyde Port.
- Peter Vissing har i den grad forstået at tolke og gennemføre den strategi, vi tålmodigt har brugt 2 år på at implementere. Det er stærkt gået.
Peter Mathiasen træder ind i Jyde Ports bestyrelse og vil hellige sig sin post som direktør i Hørning Parket, hvor ejerkredsen er næsten identisk med ejerkredsen i Jyde Port. Både Peter Vissing og Peter Mathiasen træder tillige ind som medejere i Jyde Port som understregning af deres tro på, at den barske turnaround har båret frugt.
- Trods barske markedsudsigter glæder vi os for alvor til at tage fat i et spændende nyt år, lyder det optimistisk fra Peter Vissing.
tøtte