23948sdkhjf

Ny teknologi til BIM-projektering af infrastruktur

Novapoint 19DCM gør det muligt at gennemføre en integreret, tværfaglig og 3D-baseret arbejdsmetodik, der ikke bare gavner plan- og projekteringsfasen, men også konstruktions- og driftsfasen
Vianova Systems har netop lanceret Novapoint 19DCM. Det er markedets første modelleringsteknologi, der muliggør ægte «BIM for infrastruktur». Et koncept, der giver værdi og besparelser for alle aktører og interessenter.

Resultatet er bedre overblik, bedre samarbejde, højere kvalitet og store besparelser i planlægningsfasen så vel som under byggeri og forvaltning af projekterne – gennem hele infrastrukturens levetid.

Den nye model- og processorienterede metode vil betyde et skift i infrastrukturbranchen, som vi også har set Building Information Modeling (BIM) medføre i byggebranchen.

Model gennem hele processen

Novapoint 19DCM – hvor bogstaverne DCM står for Design, Construction & Maintenance – gør det muligt at gennemføre en integreret, tværfaglig og 3D-baseret arbejdsmetodik, der ikke bare gavner plan- og projekteringsfasen, men også konstruktions- og driftsfasen. Den objektorienterede modelteknologi er udviklet for at muliggøre en fuldstændig, kompatibel og sammenhængende model, i alle projektets faser, helt frem til vedligehold og drift.

Novapoint 19DCM består i princippet af to dele: en objektbaseret, dynamisk informationsmodel, Quadri, der er målrettet til infrastruktur samt en central modelleringsplatform, Novapoint Basis.

Informationsmodellenudgør selve I’et i BIM, og deles af alle Novapoint’s moduler til projektering af vej, jernbane, tunnel, bro, landskab og afløb.

Unik modelleringsplatform

Foruden den centrale Quadri model består Novapoint 19DCM af et helt nyt Novapoint Basis-modul: En fælles modelleringsplatform for alle projekteringsmodulerne i Novapoint .

Novapoint Basis kan anvendes både enkeltstående og integreret med AutoCAD-baserede Novapoint fagapplikationer. En intuitiv og meget effektiv funktionalitet gør, at man kan betragte modellen i plan, snit og visualiseret 3D.

Ved hjælp af effektive værktøjer kan man opbygge en kompleks, virkelighedstro model af projektet, der indeholder tredimensionelle terrænoverflader, lag i undergrunden og konstruktioner såsom bygninger, rør, kabler osv. Novapoint 19DCM gør det lettere end nogensinde at navigere rundt i 3D og forstå modellen.

Automatiserer arbejdsprocessen

Modellen indeholder ikke bare digitale objekter, der definerer virkelige objekter, men omfatter også unik opgavefunktionalitet, der automatiserer arbejdsprocessen, samt værktøj til at skabe, præsentere, analysere og manipulere modellen. Løsningens omfattende objektkatalog består af objekter med avanceret geometri, som er nødvendig for detaljeprojektering og opbygning af moderne infrastruktur.

Trafikverket i Sverige er en af flere kunder, der har beta-testet Novapoint 19DCM. Dorota Jensen, specialist i datakoordination i Trafikverket, udtaler følgende om erfaringen med Novapoint 19DCM i projektet E18 Arninge Resecentrum nord for Stockholm:

– Trafikverket har konstateret flere nytteeffekter, som kan føre til øget kvalitet gennem hele byggefasen. Vi kan enklere genbruge information og øge kvaliteten af projekteringen. Vi kan opdage fejl tidligere, og analysere ændringer. Samtidig får vi bedre kontrol over udgifterne. En visualiseret model giver også enklere kommunikation mellem parterne.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11