23948sdkhjf

De smækker hverken med vinduer eller døre

I det familieejede "Engro Vinduer og Døre" i Hellevad ved de nemlig, at man kommer længst med ’gammeldags’ god service og rigtig håndtering af varerne
Kvalitet, service og godt humør er et must hos "Engro Vinduer & Døre", som er leverandør af døre og vinduer til tømmerhandlere i hele landet.

"Engro Vinduer & Døre" er en del af SDVC-group, som er stiftet og ejet af familien Gormsen i Hellevad og som sælger DVC og CE-mærkede døre og vinduer i træ og træ/alu samt Kömmerling plast med CE-mærkning. Senest er forhandling af lavenergi vinduer og døre fra tyske Drinkuth kommet til. Dette firma har produceret døre og vinduer i mere end 40 år, og produkterne er også DVC-godkendt og CE-mærket.

- Drinkuth har valgt os, fordi vi er erfarne folk i branchen, har et indgående kendskab til det danske marked og en god logistik. Og vi har sagt ja til Drinkuth, fordi de passer ind i vores produktprogram, fortæller Edith Klingenberg, intern salgsleder i "Engro Vinduer og Døre".

De tyske krav til lavenergivinduer og - døre samt krav til sikkerhed er væsentligt strengere end i Danmark, så produkterne har en større evne til at isolere, og derfor er Drinkuths døre og vinduer meget velegnet til det stadig stigende antal passivhuse, der bygges i Danmark og til udskiftning i eksisterende huse.

- I modsætning til mange andre, har vi valgt at have egne chauffører, der kører ud til byggepladserne for tømmerhandlerne. Vores chauffører har et godt kendskab til håndtering af døre og vinduer, og dermed kan vi minimere omfanget af transportskader ganske væsentligt, siger Edith Klingenberg.

Desuden har vi egen servicebil med en mand, der har et indgående kendskab til produkterne og som med det samme kan løse langt de fleste opgaver, han bliver sat på.

Lim der binder

Teamet bag "Engro Vinduer & Døre" består af Edith Klingenberg, som har erfaring fra Avanti Plast og Primo Vinduer, Dan Neumann har været i branchen i 15 år. For 4 år siden kom han til Engro Vinduer & Døre, mens Thomas Jensen er uddannet trælasthandler og netop startet i teamet som ekstern sælger.

- Tillid er den lim, der binder tilfredse kunder og produkter af høj kvalitet sammen. Derfor er vi helt bevidste om at arbejde med den gode service. Den service, der gør forskellen. Når kunderne ringer til os med en opgave, skal de ikke stilles om til flere medarbejdere. De skal vide, at de med det samme får fat i den rette medarbejder, der kan give det gode råd, løse opgaven eller sørge for den bliver løst hurtigst muligt. Vi er et lille familieejet firma, hvor vi kender hinanden, og det giver plads til den humoristiske sans i hverdagen. Den vil vi gerne have smitter af til kunderne, så de synes, at det er sjovt og hyggeligt at snakke med os – samtidig med de får en faglig kompetent behandling, siger Edith Klingenberg.

- Om vi har stavet Engro forkert?

- Næh, s’et er valgt fra med fuldt overlæg. For også med navnet vil vi gerne skille os ud fra mængden, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084