23948sdkhjf

Klimaændringer sætter dagsordenen på kloakmesse

Det er en branche med stigende offentlig bevågenhed, som mødes til messe i Fredericia den 23. og 24. januar. Både private, offentlige myndigheder og politikere har fået øjnene op for de udfordringer, som de øgede regnmængder giver. Der indtænkes forsinkelsesbassiner, dimensionering af kloakker og afløb etc. mange steder
De seneste års tilfælde af spektakulære skybrud og oversvømmelser har sat fokus på, hvordan vi undgår at få kældre, veje og hele bydele sat under vand i fremtiden.

En naturlig nøglespiller i den forbindelse er organisationen Danske Kloakmestre, som sætter hele branchen stævne ved Kloakmessen 2014 i MESSE C Fredericia i dagene 23. og 24. januar.

- Vi kan afgjort mærke, at både private, offentlige myndigheder og politikere har fået øjnene op for de udfordringer, som de øgede regnmængder giver. Der indtænkes forsinkelsesbassiner, dimensionering af kloakker og afløb etc. mange steder, konstaterer Henning Lübcke, formand for Danske Kloakmestre.

Ifølge formanden har brancheorganisationen for alvor fået plads ved forhandlingsbordene, når der drøftes skybrudssikring i fremtiden, så der bliver lyttet til dem, der har mest direkte føling med udfordringerne ude i marken.

- Derfor er det også vigtigt, at branchen holder sig ajour med den nyeste viden, og de nyeste produkter og løsninger, og her er Kloakmessen i Fredericia en vigtig brik, understreger Henning Lübcke.

Gode rammer

Danske Kloakmestre, som tæller ca. 500 medlemmer, kan glæde sig over, at messen – som ikke tidligere har været afholdt i professionelle rammer og i den skala – er blevet taget godt imod af branchen.

Tidligere var arrangementet spredt på indendørs- og udendørs områder samt i telte. I MESSE C Fredericia kan hele messen – inklusive DM i Kloakarbejde, som afvikles centralt messeområdet – holdes samlet i én 4.000 kvadratmeter stor messehal.

Der er 90 udstillere på messen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094