23948sdkhjf

NCC indgår aftale om BIM og VDC

En ny omfattende aftale mellem NCC og Autodesk åbner op for et gensidigt samarbejde, der har til formål at integrere eksisterende løsninger og identificere produktudviklingsmuligheder indenfor Building Information Modeling (BIM) samt Virtual Design and Construction (VDC)
Autodesk, Inc., som er en af de førende udbydere af Cloud-baserede værktøjer til design og bygningskonstruktion, har indgået en omfattende aftale med NCC, en af Nordens førende bygge- og entreprenørvirksomheder.

Aftalen indebærer planer om at undersøge mulighederne omkring brugen af Building Information Modeling (BIM) samt Virtual Design and Construction (VDC) med henblik på at øge effektiviteten og besparelser i NCC’s byggeprojekter. Aftalen er en af de største i byggebranchen, som Autodesk har indgået på det nordiske marked.

- NCC har været en pioner inden for brugen af digitale arbejdsgange til at øge effektiviteten og mindske omkostninger i byggeprocessen, siger Patrik Lindvall, chef for Construction IT Applications i NCC. Vi har længe anvendt Autodesk-software, og aftalen er derfor et naturligt skridt i realiseringen af vores ambitioner om helt at digitalisere byggeprocessen. Med dette samarbejde bliver Autodesk ikke bare en løsningsudbyder, men også en vigtig samarbejdspartner, der hjælper os med at klare vores udfordringer, og som også er lydhør over for vores behov og det, vi kan bidrage med.

I 2007 forudsagde NCC, at selskabet ville reducere anlægsomkostningerne ved hjælp af BIM og VDC. I dag, seks år senere, er NCC en af verdens førende BIM-aktører takket være BIM, der giver mulighed for en mere effektiv planlægning og forbedret arbejdsfordeling. BIM er en intelligent modelbaseret proces, som hjælper ejere og tjenesteudbydere med at opnå de forretningsmæssige mål ved at muliggøre en præcis, brugervenlig og dybdegående indsigt i et projekt og hele dets livscyklus.

- Vi er imponerede over NCC’s vision for BIM og VDC. De er sande pionerer i den globale byggebranche, siger Mads Storgaard, Autodesk Country Manager i Danmark. Ved et mere proaktivt samarbejde bliver det muligt for NCC at opdage alle de fordele, som Autodesks BIM-løsninger kan bidrage med til virksomheders globale aktiviteter og forretningsresultater. Samtidig kommer Autodesk til at få adgang til uvurderlig indsigt, som kan hjælpe os med at forbedre vores tilbud til vores øvrige kunder.

BIM gør det muligt for NCC, gennem brug af visualisering og tests i virtuelle 3D-modeller, at reducere antallet af dyre fejl i byggeprocessen allerede i design- og verifikationsfasen inden den fysiske anlægsfase iværksættes. Desuden giver BIM en bedre arbejdsfordeling under hele projektets livscyklus, herunder logistik og ledelse.

NCC anvender BIM og VDC i flere forskellige projekter i Norden. NCC er i øjeblikket en del af udvidelsen af pendlertogtrafikken i det centrale Stockholm, City Line, der involverer en station samt spor og servicetunneler. Tidligere projekter inkluderer også det unikke Bella Sky Hotel i København, Facebooks første europæiske datacenter i Luleå og det prisbelønnede Turning Torso i Malmø.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093