Undervisning i arkitektoniske rammer med nordisk træ
Træ spiller en central rolle i den nye bygning på Kommunehospitalets arealer, hvor Københavns Universitet nu har til huse. Optimera har stået for leverancen af 700 kvm. lyst nordisk asketræ, der er brugt arkitektonisk til at skabe smukke rum og optimal akustik.
Den nye universitetsbygning indeholder tre auditorier, fire store undervisningslokaler, en række mindre lokaler samt en kommunal børnehave. Overalt er lyst nordisk asketræ dominerende. Træet er valgt både for at skabe smukke, æstetiske rum og for at skabe god akustik. Det er Optimera, der har leveret træet til alle gulve, vægpaneler, loftspaneler samt 4.000 kvm lofter fra Ecophon. Der er blevet leveret i alt 700 kvm. asketræ til den nye bygning, hvis samlede tømrerentreprise ligger på 32 mio. kr.
- Det har været meget positivt at samarbejde med Optimera om byggeprojektet. Alle leverancer er kommet i korrekte mål og til den aftalte tid. Det har stor betydning for en smidig byggeproces, siger byggeleder Preben Carlsen fra Jeudan Servicepartner A/S.
Gravearbejdet til det nye byggeri startede i januar 2012, og den færdige bygning stod klar til ibrugtagning til aftalt tid den 1. august i år. Ud over selve leverancerne har Optimera også deltaget som sparringspartner under byggeprocessen og bl.a. foreslået alternative løsninger og arbejdsmetoder.
- Vi valgte Optimera, fordi de kunne levere til tiden og til den billigste penge. På toppen af dette har de leveret merværdi i form af faglig sparring, hvilket vi har haft stort udbytte af, siger Preben Carlsen.
Ud over træ til vægge, lofter og gulve har Optimera også leveret gips, døre og forproducerede podier til auditorierne. Alle væg- og loftspaneler er brandimprægnerede og blev leveret opskårede og i korrekte mål lige til at arbejde med. Træpanelerne i auditorierne blev leveret i rammer med akustikfilm.
Den nye bygning på i alt 5.160 kvm. er tegnet af Erik Møller Arkitekter.
tøtte