Slip for svind i butikken
D-Link lancerer to nye kuppel-kameraer med høj opløsning til den travle butik, hvor rækkevidde og sikkerhed er vigtig. Power over Ethernet giver mulighed for at installere kameraerne, selvom der ikke er nogen stikkontakter.
Det kan f.eks. være en butik med høj gennemstrømning af kunder om dagen og med behov for at sikre butikken og lageret mod indbrud eller sabotage om natten.
Begge kameraer har et kompakt og diskret design, som falder i med omgivelserne og henter strøm via et netværkskabel med Power over Ethernet (PoE). Det betyder, at der let kan overvåges områder uden stikkontakter.
- Vi har tilføjet disse to IP-kameraer til vores brede sortiment for at sikre, at der er et produkt til alle forretningsmæssige behov. Kuppelkameraer er fortsat meget populære til overvågning, og de to nye kameraer har et utroligt diskret format samtidig med, at de giver høj opløsning, en fantastisk rækkevidde og kan håndtere vanskelige lysforhold. Det er vigtige funktioner for virksomheder, der ønsker at overvåge deres lokaler 24 timer i døgnet, siger Duncan Wallace, udviklingschef, D-Link Danmark.
Hvis der opstår uventede bevægelser i butikken eller virksomhedens lokaler, kan en videooptagelse startes med et enkelt tryk. Via et microSD-kort kan begge modeller optage og gemme film i kameraet, også i tilfælde af netværksfejl.
tøtte