H+H International opjusterer forventningerne
Udvikler, producent og leverandør af porebeton H+H International har netop offentliggjort et halvårsregnskab for årets første seks måneder. Både omsætningen og resultatet før skat er bedre end samme periode sidste år.
Omsætningen for 1. halvår blev 948,7 mio. kr., hvilket skal sammenholdes med 784,7 mio. kr. i samme periode sidste år.
Resultatet før skat har fulgt trop og blev for 1. halvår 113,7 mio. kr., hvilket er en markant stigning i forhold til sidste år, hvor resultatet før skat endte på 42,6 mio. kr.
Forventningerne til årets resultat før skat for 2007 opjusteres til 220-240 mio. kr. Det er den stærke udvikling på det polske marked, der er årsag til opjusteringen af resultatforventningen.
Kilde: H+H International - www.hhinternational.dk