23948sdkhjf

Sjælsø Gruppen forventer at nærme sig milliarden

Sjælsø Gruppen har netop fremvist en halvårsrapport, der ligger over samme periode sidste år. Forventningerne til resultatet før skat for hele året nærmer sig milliarden.
Sjælsø Gruppen opnåede i 1. halvår 2007 et resultat før skat på kr. 347,1 mio. mod et resultat før skat i 1. halvår 2006 på kr. 321,6 mio.

Resultat efter skat blev i 1. halvår 2007 kr. 302,2 mio. mod kr. 230,2 mio. i 1. halvår 2006.

Koncernens ledelse anser resultatet for tilfredsstillende.

Forventninger til 2007 og 2008
Baseret på det nuværende boligmarked i Danmark og med forventning om fortsat stigende aktiviteter indenfor erhvervs- og retailmarkedet samt indenfor boligudvikling i udlandet, forventes fortsat et projektbidrag på ca. 20% af omsætningen.

Sjælsø Gruppen præciserer at der nu forventes et resultat før skat for 2007 på kr. 800 - 900 mio., samt et højt aktivitetsniveau i 2008.

Kilde: Sjælsø Gruppen - www.sjaelsoe.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078