Gasværktøjer trækker tømrerne til ITW
ITW Bygs opgraderede Paslode Impulse-serie af gasværktøjer hittede blandt håndværkerne på BYGGERI '14. Ikke mindst tømrerne var begejstrede over det videreudviklede stavsømværktøj IM100Ci, som med sin litiumbatteriteknologi og lette, ergonomiske konstruktion gør, at håndværkeren sparer både kræfter, besvær og tid på byggepladsen
Det helt store trækplaster var IM100Ci, Paslode Impulse-seriens videreudviklede stavsømværktøj, og især tømrerne kunne se store arbejdstidsmæssige og ergonomiske fordele ved at investere i værktøjet.
- Dét, at værktøjet skyder så hurtigt og hurtigt lader op, er meget positivt. Med de stigende krav til både hastigheden og kvaliteten af udførelsen er det vigtigt, at man som håndværker hele tiden er på forkant med udviklingen og bruger markedets bedste værktøjer og materialer. Efter at have prøvet det nye gasværktøj af, må jeg sige, at jeg bestemt er positivt overrasket, fortæller tømrermester Niki Martiny, indehaver af Martiny Byg på Bornholm, som var en af de mange nysgerrige, der kiggede forbi hos ITW Byg på BYGGERI '14.
Mange fordele med Paslode
Blandt de mange fordele, som kendetegner IM100Ci, er det ergonomiske gummigreb og en todelt konstruktion, hvor forbrændingskammeret og den ydre kappe er adskilt, så en del af stødene ved skudaffyring absorberes i selve værktøjet. Samtidig er værktøjet konstrueret, så vægten fordeles mere ergonomisk korrekt, og tilsammen betyder disse egenskaber, at håndværkeren undgår at overbelaste sine håndled, underarme og fingre i løbet af arbejdsdagen.
- Derudover er hele Paslode Impulse-serien kendetegnet ved at bruge den mest moderne teknologi. Værktøjerne er fuldt funktionsdygtige i al salgs vejr, ligesom gasteknologien gør, at de er klar til brug på ét sekund. Stavsømværktøjet IM100Ci og beslagsømværktøjet PPN50Ci kan desuden bruges i temperaturer fra -15° C til +49° C, forklarer produktchef hos ITW Byg, Anders Olsen, der alle fire messedage var til stede på BYGGERI '14. Han fortsætter:
- Litiumbatterierne har derudover en lang levetid og kort ladetid, og f.eks. er IM100Ci fuldt opladet med 7.500 skud efter en time og 200 skud efter 2 minutter. Paslode Impulse-serien letter håndværkerens arbejdsdag betragteligt både med hensyn til effektivitet og arbejdsmiljø. Vi har allerede fået flere tilbagemeldinger fra bl.a. tømrere, som fortæller, at de med IM100Ci sparer masser af tid på en almindelig arbejdsdag, samtidig med at de undgår en masse af de belastninger, som andre værktøjer kan give, afslutter han.
tøtte