Praktikpladspræmien er spild af 550 millioner kroner
Regeringens praktikpladspræmie koster arbejdsgiverne 550 mio. kr. årligt. Det er tvivlsomt, om præmien har den ønskede effekt, nemlig at få virksomhederne til at tage flere lærlinge. Årsagen er, at præmien angiveligt er et forkert værktøj på et forkert tidspunkt
Af En undersøgelse i analysebrevet Barometer viser, at en gevinst på 20.000 kr. ikke er tungen på vægtskålen, når virksomhederne skal beslutte, om de vil tage en ekstra lærling. Ifølge undersøgelsen rykker praktikpladspræmien ikke ved virksomhedernes motivation for at tage flere lærlinge.
- Til gengæld udfordrer den politisk dikterede praktikpladspræmie, den konsensus, der ellers er blandt arbejdsmarkedets parter om AER-ordningen. I en højkonjunktur, hvor effekten af en praktikpladspræmie er minimal vælger politikkerne at brænde 550 mio. kr. af arbejdsgivernes penge af på en uigennemsigtig præmieringsordning, der belønner virksomheder ud fra, om de tager flere lærlinge nu i forhold til de tre forudgående år. Ikke om de generelt har et stort antal lærlinge ansat og måske i mange år har gjort en indsats for at uddanne de unge, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.
Dansk Byggeri kalder praktikpladspræmien det seneste eksempel på en politiker-uskik med at lave knopskydninger på AER-konstruktionen. Tidligere har der været andre knopskydninger på ordningen. Frem til 2004 finansierede AER-ordningen skolepraktikelever. Politikerne lod udgifterne til skolepraktikelever stige til 1,1 mia. kr., og sendte regningen til AER. Altså arbejdsgiverne.
- Da staten i 2004 overtog finansieringsansvaret, blev politikerne økonomisk ansvarlige og fik nedbragt udgifterne til skolepraktik, så de i 2007 kun udgør ca. 150 mio. kr. Noget tyder på, at politikerne ikke føler sig helt så ansvarlige for udgifter finansieret af arbejdsgivernes kroner, som de gør for udgifter finansieret af skatteborgernes kroner. Vi kan i hvert fald konstatere, at politikerne tilsyneladende er ganske ubekymrede over, at udgiften til praktikpladspræmien er steget fra de budgetterede 250 mio. kr. til 550 mio. kr. i løbet af 2 år, uden at det kan dokumenteres, at pengene har nogen effekt.
Michael H. Nielsen understreger, at Dansk Byggeri sætter stor pris på grundprincippet i AER-ordningen, nemlig at virksomhederne betaler lærlingene løn, mens de er på skole, og får så til gengæld refusion for lønnen via AER. Altså en udligningsordning mellem de virksomheder, der uddanner lærlinge og de virksomheder, som ikke uddanner.
- Men vi sætter ikke pris på, at AER-ordningen bliver opfattet som en utømmelig pengetank. Legitimiteten i hele AER-ordningen bliver udfordret, når politikkerne bare bruger AER til ganske ukritisk at kræve penge op til at finansiere politisk bestemte ordninger, hvis effekt er tvivlsom, slutter Michael H. Nielsen.
Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk
