Kinesisk brokollaps
En 320 meter lang vejbro, der var under opførelse i Kina, kollapsede, mens 123 arbejdere opholdt sig på broen. Det kinesiske politi har beslaglagt alle konstruktionstegninger.
Ifølge Ingeniøren har arbejdere siden midten af juli arbejdet på at fjerne stilladset, der holdt den 320 meter lange og 42 meter høje vejbro under byggeriet.
Det kinesiske politi har tilbageholdt entreprenøren og konfiskeret samtlige konstruktionstegninger. Entreprenørens budget for hele bro-entreprisen var på 9 mio. kr.
I Kina har myndighederne identificeret 6.300 broer, der er farlige på grund af beskadigede bærende elementer.
Mindst 22 døde ved kollapset, og 39 meldes fortsat savnet.