Ung tømrermester viser vejen
Effektive IT-værktøjer har bl.a. givet den 28-årige tømrermester Mads Stadsgaard en meget effektiv likviditetsstyring
Det er Mester Tidende og IT-rådgivningsfirmaet BASIT, der har kåret tømrermesteren.
Tømrermester Mads Stadsgaard, 28 år, har ejet firmaet siden 2012. Han købte det af sin lærermester og har nu 10 mand i sit brød og arbejder primært for private kunder. Han blev tømrersvend i 2007 og han er
glad for at være selvstændig, men erkender også, at der er meget at se til og at det derfor gælder om at få nogle IT-værktøjer der kan skabe overblik og ulighed for at styre butikken effektivt.
- I forbindelse med overtagelsen af virksomheden kunne jeg godt se, at der skulle gøres noget for at vi kunne komme til at tjene penge. Konkurrencen var og er benhård, så skal man tjene penge skal man adskille sig fra konkurrenter både når det gælder kvalitet og når det gælder effektiv virksomhedsdrift, siger Mads Stadsgaard og tilføjer, at det altid er godt at starte med at kigge på økonomien. Om ikke andet så kan man da få lukket nogle huller.
Derfor undersøgte han markedet for effektive administrationssystemer.
Lav en plan
Hans råd til andre, som vil i gang med implementering af IT-værktøjer er, at man ikke skal forvente, at IT-leverandøren ved noget som helst om at drive håndværksvirksomhed. Det gør det til en stor udfordring bare at få afstemt forventningerne.
- Det er også afgørende, at man sætter både økonomiske og tidsmæssige ressourcer af i forbindelse med IT-implementeringen. Det er bedst at lave en plan for, hvad det er man vil så, man ikke bare ender med en hurtig løsning på en tablet eller smartphone. Alt IT kan gør din forretning mere effektiv hvis man gør det ordentligt og helhjertet, understreger Mads Stadsgaard, der har brugt rigtig meget tid og også en del penge på at få implementeret de rigtige IT-værktøjer. Men det har været umagen værd, fastslår han.
Hos Tømrermester A/S handler det udover effektiv økonomisk styring også om at levere kvalitetsarbejde og kundetilfredshed, ligesom det for den unge tømrermester også er vigtigt at have dygtige og tilfredse medarbejdere.
Mester Tidende har sammen med IT-rådgivningsfirmaet BASIT kåret de fem mest IT-modne små og mellemstore håndværksfirmaer inden for :
Bedste håndværksvirksomhed til tilbudsgivning
Bedste håndværksvirksomhed til planlægning
Bedste håndværksvirksomhed til at håndtere formidling af opgaver og opsamling af tid og materialer
Bedste håndværksvirksomhed til at håndtere kvalitetssikring og aflevering af projekt
Bedste håndværksvirksomhed til økonomisk styring
Mads Stadsgaard får overrakt prisen på Dansk Byggeris IT-messe som gennemføres den 3. februar i Taastrup og den 4. februar i Aarhus
Messen arrangeres af Dansk Byggeri i tæt samarbejde med IT-rådgivningsfirmaet BASIT og Mester Tidende.
Tilmeld dig messen her
[a href=""]Se program og udstillerliste her[/a]
http://www.basit.dk/media/8776/Program%2...
Læsere af Mester Tidendes nyhedsbrev kan deltage i lodtrækningen om 50 gratis billetter til messen.
Mail navn og adresse til red@mestertidende.dk