23948sdkhjf

Forrygende godt år hos HP Byg

Det nordjyske entreprenørfirma har øget markant på top- og bundlinje og er gået ind til 2015 med en trecifret ordrebeholdning.
HP Byg A/S satte i 2014 ny rekord med en omsætning på 323 millioner kroner, et fordoblet overskud på 15,8 millioner kroner og en historisk ordrebeholdning på et trecifret millionbeløb.

- 2014 blev et forrygende godt år, siger administrerende direktør Henrik Petersen, der står i spidsen for 120 medarbejdere.

Han kan se tilbage på et år, hvor HP Byg, sideløbende med den markante vækst, byggede nyt domicil, som stod klar til indflytning i Aalborg i november.

Ifølge Henrik Pedersen skal æren for den fortsatte fremgang først og fremmest kan tilskrives et stort engagement og en ekstraordinær indsats fra samtlige medarbejdere, og han er overbevist om, at HP Byg står stærkt i kampen om opgaverne i de kommende år.

- Vi har en høj hitrate, en historisk stor ordrebeholdning og en flad, fleksibel organisation, siger direktøren, der forventer fortsat kontrolleret vækst.

HP Byg er netop nu aktuel med byggeriet af 8.650 kvadratmeter bolig og erhverv for Aars Boligforening, det 15.000 kvadratmeter store Plaza-projekt med bolig, erhverv og parkering på havnen i Aalborg, godt 5.000 kvadratmeter sundhedshus i Brønderslev samt 5.500 kvadratmeter renovering og nybyggeri på Vendia Hallerne i Hjørring.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093