23948sdkhjf

Endnu en entreprenør betaler kartelbøde

Listen over bødebetalere i det store, københavnske byggekartel fortsætter med at vokse.
12 virksomheder har nu betalt bøder i sagen om det københavnske byggekartel.

Den seneste på listen er Hovedstadens Bygningsentreprise A/S, der er gået med til at betale 1 mio. kr. i bøde plus 25.000 kr. fra en ledende medarbejder.

Ifølge dagbladet Licitationen opnår virksomheden dermed en klækkelig rabat på 2 mio. kr. i forhold til det oprindelige bødeforelæg. Rabatten er givet på baggrund af en samlet vurdering af virksomhedens betalingsevne.

Med accept af bøden erkender Hovedstadens Bygningsentreprise at have overtrådt konkurrencereglerne i fire tilfælde i 2008 og 2009. Direktør Rasmus Lindhardt oplyser, at selskabet ikke har haft nogen økonomisk gevinst ud af det, og han mener ikke, at det har medvirket til at gøre byggerne dyrere.

- Vi har haft en drøftelse med SØIK, og vi er glade for, at sagen nu er afsluttet og vi kan se fremad, siger han til Licitationen.

Hovedstadens Bygningsentreprise beskæftiger i øjeblikket cirka 175 medarbejdere, heraf godt 30 administrative.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088