23948sdkhjf

Leverandør-hæder til Philips Lighting

Philips Lighting vandt prisen som Årets Leverandør i kategorien el ved Lemvigh-Müllers store award show i Billund.
Der var både bronzestatuetter, diplom og blomster, da stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller kårede Philips Lighting som Årets Leverandør 2014/15 i kategorien el.

Hos Philips Lighting var der glæde, da lysproducenten blev afsløret som vinder i auditoriet i Hotel Legolands konferencecenter, hvor prisoverrækkelsen fandt sted.

- I første omgang var vi glade for blot at blive nomineret til prisen, da det beviser, at vi som leverandør opfylder en række krav til blandt andet omsætningshastighed, betalingsbetingelser, cashflow og ukurante varer. At vi så går hen og vinder prisen, det er jo et fantastisk skulderklap til hele organisationen, siger Claus Sabinsky, salgschef hos Philips Lighting.

I begrundelsen blev der blandt andet lagt vægt på, at Philips Lighting har haft en markant forbedret omsætningsudvikling det seneste år, er proaktive i forhold til at bidrage til forretningsudvikling, og at Philips-medarbejderne har en stor imødekommenhed i forhold til Lemvigh-Müllers salgsorganisation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266