Konkurs truer MSH Huse
MSH Huse A/S, der med base i Løsning, er en af Danmarks største udbydere af helårs- og fritidshuse i træ er truet af konkurs.
For at finde en løsning på virksomhedens problemer, har ledelsen tidligere på ugen udformet en tvangsakkord til firmaets kreditorer.
Dermed afhænger MSH Huses fremtid af kreditorernes svar.
Siger de ja til tvangsakkorden, står aktionærer klar til at skyde kapital i virksomheden, men hvis kreditorerne svarer nej, går virksomheden konkurs, fremgår det af Horsens Folkeblad.
Kilde: Horsens Folkeblad http://www.horsens-folkeblad.dk