23948sdkhjf

Tre nye partnere i Årstiderne Arkitekter

14. juni 2007 indtrådte tre nye medlemmer i Årstiderne Arkitekters partnerkreds: Arkitekt MAA Anders Kærsgaard, arkitekt MAA Jonas Snickert og Arkitekt MAA / Designer MDD Mikkel Westfall.
Ud over de tre nye partnere ejes Årstiderne Arkitekter af arkitekt MAA Per Laustsen og Arkitekt MAA Kim Skovhus.

- Vi har valgt at udvide ejerkredsen bag vores tegnestue, så vi står endnu bedre rustet til at videreudvikle den. Anders, Jonas og Mikkel sidder alle i ledelsen og det er helt oplagt at trække flere og nye kræfter ind i ejerkredsen - især nu hvor vi vokser og udvikler os ret kraftigt på det nordiske marked. Samtidig er det naturligt at involvere yngre ejere, når vi ser lidt længere frem i tiden, forklarer Per Laustsen.

Anders Kærsgaard (42) har arbejdet i Årstiderne Arkitekter i de sidste 10 år. Han er oprindelig udlært møbelsnedker, siden byggetekniker inden han blev arkitekt. Anders har fokus på det danske marked og er bl.a. ansvarlig for Jyske Bank, der er en af tegnestuens store kunder.

Jonas Snickert (33) har arbejdet hos Årstiderne Arkitekter siden 1999. Med base på tegnestuen i Silkeborg opererer med opgaver i Danmark, Sverige og Norge. Han er tillige ansvarlig for virksomhedens tegnestuer i hhv. Stockholm og Oslo – sidstnævnte tegnestue har han været med til at bygge op.

Mikkel Westfall (35) har medvirket til at opstarte og udvikle Årstiderne Arkitekters københavnske tegnestue, som han siden 2005 har været daglig leder af. Mikkel arbejder med projekter i Danmark, Norge og Sverige. Han startede hos Årstiderne Arkitekter i 2003, hvor han var med til at opbygge virksomhedens designafdeling.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11