23948sdkhjf

Højteknologisk betonværksted

Teknologisk Institut har i samarbejde med Højteknologifonden åbnet et højteknologisk betonværksted i København. Betonværkstedet skal spille en betydelig rolle i udviklingen af den danske betonproduktion.
Det nye højteknologiske betonværksted er blevet til i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Højteknologifonden, og formålet er at skabe et sted, hvor forskning i nye metoder til automatisk produktion af betonkonstruktioner – især med fokus på at udnytte betonens formbarhed og store uforløste æstetiske potentiale - muliggøres.

Værkstedets udstyr tæller en robotcelle og et fuldautomatisk blandeanlæg, og ved hjælp af den mest avancerede robotteknologi, 3D-projektering og skræddersyede betonblandninger vil man få betonen til at opføre sig så fleksibelt, som arkitekterne kun kan forestille sig i deres vildeste fantasier.

Det højteknologiske betonværksted bliver omdrejningspunkt for det nystartede forskningsprojekt Unikabeton. Projektet, støttet af Højteknologifonden, samler førende viden inden for arkitektur, betonteknologi og robotteknologi, og skal være med til at udvikle nye industrielle metoder til produktion af unikke betonkonstruktioner.

De kommende års forskning skal således udvikle beton-området, så betonens unikke funktionelle egenskaber kommer til at sætte et væsentligt præg på arkitekter og ingeniørers formsprog. Samtidig skal udviklingen sikre betonens samspil med andre byggematerialer.

Kilde: Højteknologifonden - www.hoejteknologifonden.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126